40 liter dag rygsæk "CRUSADER", i dansk camouflage.

Førstehånds indtryk.

En flot rygsæk, den ser ikke masse produceret ud, hvad der i min temorlogi ikke gør noget. Har mulighed for at tilføje nogle Molle tasker, eller nogen af de PLCE tasker.

Beskrivelse.

Starter udvendig, oppe fra og ned.

Toppen.

På toppen af låget, er der 4 lobs, her i kan man sætte bl.a. PMV remme i, til AT4 anti-Tank våben eller telt, eller andre lange ting.

Top låg med lomme der lukkes med lynlås.

En find lomme, til det man bruger mest og nemt skal have fat i.

I højre side er der et udtag for antenne, såfremt en radio placeres i rygsækken.

På toplåget starter velcro vanvidet. Der er et velcro bånd til et navnemærker. Der er ok.

Men så er der et meget bredt velcrobånd som jeg ikke ved hvad jeg skal bruge det til

Fronten.

Vi kigger på Fronten oppe fra og ned.

Øverst kan fronten åbnes med 2 lynlåse i helle sækkens højde.

Lynlåsen er heftet til det stykke man hiver ned, hvad der kan åbne flaben uden man vil det! Hvad kan der gøres ved det?

Man sætter trykknappen fast på sækken i stedet for på den flap der skal kunne køre ned. Så vil den ikke kunne køre ned uden det er meningen.

På Inf-Wears hjemmeside står der om velcro vandvidet, og jeg citere: ”Desuden er der velcro til personlig afmærkning”. Ja det skal jeg da lige love for der er, er der nogen militær grund til alt det velcro? Det går jo helt Amerika i den (de har altid meget velcro, på deres udstyr). På frontsiden er der PALS (MOLLE). Har har man mulighed for at tilføje nogle Molle tasker, eller nogen af de PLCE tasker. man for udleveret i hæren og hjemmeværnet.

Siderne.

Der er 2 kompressionsremme, to net sidelommer, og 2 PALS (MOLLE) i hver side. De to net sidelommer, er meget praktiske, hvis man gerne vil have lange ting med uden de falder af, eller en sodavand eller vandflaske.

Mulighed for i siderne at montere sidelommer fra Forsvarets rygsæk, eller en enkelt eller flere Molle- eller PLCE taske.

Grunden til jeg købte den rygsæk, er at jeg mangler en lille rygsæk til at bære mit teleskop og stativet til det.

Ryggen.

Fra oven og ned.

Der er et meget stort håndtag, det er dejligt stort, hvad det ikke er på alle rygsække man kan købe, og det sider et meget godt sted, hvor vægten er godt fordelt, der er det heller ikke på alle rygsække.

Ser er også en lille flap hvor i du prober slangen fra din drikkeblære, den vil blive kommenteret nærmer, når jeg skal beskrive det indre af sækken.

Der er nogle kraftige puder, som også laver en luftkanal, så rygsækken, altid er behagelig at have på, uanset vejret.

Stoffet.

Stoffet er af materialet Cordura 1000 nylon, hvilket er meget vandtæt, farverne er ikke for iøjnefaldende blanke farver, hvad der nogle mærker der er.

Stoffet er også vandtæt, afprøvet i styrtende regn, hvad der var meget heldig, da jeg havde sækken fuld af biblioteksbøger, men det kunne være en god ide at lave et regnslag til den, der er jo ikke nogen regnfang, så det vil være en rigtig god ide!

Skulderremmene, bryst spænde, mave bælte, og bryst spænde,

Skulderremmene er ergonomiske med gode justeringsmuligheder og har Velcro løkke til hydreringsslangen.

Skulderremmene er lidt for tynde, og kunne godt værre lidt breder og lidt bedere polstret.

2 *3 fast syede pals på hver rem, ville værre en god ting. Her han man sætte karabinhager fast i, med mange ting i bl.a. lommelygte.

Mave bæltet, er til at tage af, hvad er en god ide, hvis man ikke bruger det, ellers hænger det bare og flagre.

Bryst spændet, er der også. Men der skal være meget i sækken før jeg kan bruge det, men det er der, og selv om jeg ikke bruger det. Hvad der er en god ting.

Sækken.

Indefra.

Der er et stort hovedrum, med en kapacitet på ca. 40 liter, desuden er der separat rum til hyrderings-system med udtag for drikkeslange. Se nedenunder.

På det plastikstykke er der 4 lobs, her i kan man sætte bl.a. PMV remme i, til at holde en militær radio.

Drikkelomme/papirlomme.

Drikkelomme/papirlomme er beskyttet af en plastik plade, det er en go ide, så det man har i sækken ikke bliver våd, hvis den lækker. Dette rum er specielt lavet til at have en eller anden vandblære, der for er der også et udtag for slangen på ryggen, ret lille hul med valcro og en flap der dækker det hul når det ikke er i brug. Dette hul er ligge bette nok, det kunne godt lige være en smule større..

Der er der noget valcro på skulderremmene, til at sætte drikkeslangen fast så den ikke flagre rundt.

Denne drikkelomme er ikke lavet til en 3 liters vandblære, den er meget svær at få der ned. Den vandblære jeg har er endda den de anfalder?

Fejl og mangler.

Der kunne godt være 4 lobs i bunden, lig de 4 lobs der er på toppen, til fersks. sovepose.

De trykknapper som holder lynlåsen lukket, burde side fast på sækken i stedet for på den flap man på selve sækken, da der er en lille risiko for at lynlåsende kan lukke sig selv op som den er nu.

Konklotion.

En udmærket rygsæk, den er behagelig at gå, med.

Toms up.

Mørket er hvor ven, tråde vi!

Af Søren Ulrich Thomsen.

En specialoperationsstyrke så som Jæger korpset, skal være i stand til at kunne gennemføre militære opgaver i fred, krise og krigstid, indenfor følgende overordnede opgavetyper: Informationsindhentning og rapportering, Aktiv indsats, Militær støtte og Følgeopgaver.

Disse skal øves så mange steder som muligt uden for militære områder som Jægerne kender som deres egen lommer, så derfor NIGTH HAWK, som forgår i det civile.
KMP Vesthimmerland var blevet bedt om at finde 6 personer, som kunne være figuranter i Jæger Kopsets NIGTH HAWK 2011
En støtte som gik ud på forskellige rollespil, fra kidnappet til personer på en bombefabrik.
De 6 mand fra Vesthimmerland skulle bemande en bombefabrik i Voerså i nogen bygninger der lå ved en skole. 2 af de 3 bygninger, skulle rages ned når der var penge til det.

Ventetiden var lang, de 6 Himmerlændinge ankom kl.15.30ca. Og begyndte straks at lave bomber, tape vinduer til så det var svært at se ind, men så blev det også svært at se ud, hvad vi sender fandt ud af .
Vi fik at vide at øvelsen begyndte kl. 17.00. Men angrebet vil ikke komme før der var en fra Jæger kopset havde været her og fortalt hvad vi skulle gøre, og ikke måtte.

Han ankom første gang ca. ved 19.00. her fortalte han om hvad vi kunne forvente. Han ville komme igen inden slaget begyndte, det skedte kl. 23.30.
Han fortalle at vi kunne forvente at det begyndte inden for en halv time, men det gjorde det ikke, vi gik på hvor poster og ventede og ventede, kunne helikopter og jæger alle steder, men der var igen ting.
En helikopter fløj lavt langt væk, men var den tæt nok på vi tråde nej, men sandheden en anden, de blev landsat langt fra skolen, de skulle have landet ved skolen, men Jægerne viste at der var nogle lureminer så de lande langt væk.
For yderdøren var der sat et tæppe op, i kanten af det tæppe var der en stor rød plet, som lignede en hånd, som løftede tæppet til side, jeg var lige ved at skyde, men det var kun vinden.
Så kom der nogen listende op af trappen, det var hvor egne, de var meget tæt på at blive skudt.
Man blev roligere og var meget træt, og blonde, så røg geværet i gulvet, og så blev man vågen, tæppet bevægede sig
Nu var man vandt alle de mærkelige lyde og man var ikke bange for dem.
De jæger kommer nok ikke nu, der var da gået mere end 1,5 time. Men så begyndte det at brage og bulre, meget heftigt. Så var ventetiden ovre. Fedt, men hurtig efter en hel del bragen, begyndte jeg at skyde, som den eneste ved hus 3, fik jeg skudt 30 skud, da jeg skulle til at skifte magasin, blev der råbt at vi skulle komme ud, jeg fumlede, med at skifte magasin, så jeg blev nødt til at gå ud kunne jeg næsten ikke gå hen til døren den bragen virkede på mig som jeg havde drukket 1 hel flaske Morgan rom, benene ville bare ikke lystre.
Da jeg kom hen til døren var der en jæger som hev mig ud i kraven, og smed mig hen i armene på en Checke, som tog mig i nakken på tøjet og smed mig halv ned på en bænk jeg fik ondt i knæet og skulderen. Straks blev jeg hentet af en jæger der blev ved med at spørge om hvad jeg hed.
Jeg blev stribet og blev ført ledt væk fra døren. Man fik en pose over hovedet, hvad var ubehagelig, når man gerne ville se hvad der foregik.
Pulsen var kommet meget op adrenalin var også høj, så man havde bare ikke løst til at side stille, men det fik man, da der var en velplaceret støvle i ryggen kunne man komme ned på mavsen.
I mellemtiden var chefen kommet ud, og lagt i strips Den jæger der var bag mig, var lidt træt af at jeg ikke havde nogle oplysninger på mig, så han bliver ved med at lede 1-4 gange de samme steder, men jeg havde ikke noget på mig.
Der blev sagt at vi havde 10 minutter til pick up. Så fik de travlt med at få Chefen og jeg gjort klar til at blive ført ud til stedet hvor helikopteren skulle lande.
Den gåtur forgik med en pose over hovedet, men den gled op, på grund af en let brise jeg kunne se hvor jeg gik, så det gik meget hurtigt med at komme der ud af , efter en tid blev chefen og jeg smidt i en roekulle lige ved siden af
Helikopterne var på vej ned ca. 50 m fra hvor vi lå, men jeg ville gerne se de helikopter, der var en jæger der var efterladt fordi han havde et køretøj, sagde at øvelsen var slut for mit vedkommende og trak posen af mig og skar striben af og jeg nåde lige at se 20 jæger forsvinde i mørket, hen mod en Merlin helikopter.
Vejen jeg havde gået om natten føltes på 2 km, men i dag lys var ca. 600 m.
Der kan ikke siges beder end vor KC´er har sagt det: ”Så har seks af svendene været i ildkamp på Voerså skole. de fik gjort så meget modstand at angriberen måtte løbe ud til pick up:):) Godt gået drenge”...
Det var hvad jeg oplevede, under angreb fra Jægerne.
Dette kan også læses på HJV.dk.

Mit navn er James, James Bond.

Den ukendte ornitolog James Bond og manden med den gyldne skrivemaskine.


Skrevet af Søren Ulrich Thomsen.

Indledningen.
Som det vil fremgå i denne artikel, at der kan der gå mange år før man for ankeendelse indenfor videnskab, JB nåde det idet mindste mens han levede, men det er nok ikke som ornitolog folk kender ham.

Det er meget svært at skrive om Ian Fleming, der er er rigtig mange ting , man er enige om er forgået, men ikke hvorfor bl.a. Ian Fleming var på Jamaica under 2. verdenskrig, eller hvorfor Bond fik sit navn.
Der er især lagt vægt på ornitolog delen.

Goldeneye.
Under 2. Verdenskrig blev kommandør Ian Fleming, sendt på en hemmelig mission til Jamaica. Nogle kilder mener at han skulle spionerer mod tyske U-bade i det caribiske Hav, andre kilder at Ian Fleming var til flåde kongres. Ian Fleming var kun på Jamaica i 3 dage, men faldt pladask for øen.
I 1946 vender han tilbage, til Jamaica og køber et stykke land på nordkysten og byggede huset GoldenEye.
Ian Fleming havde en ide om at huset skulle have store vinduer uden glas, hans ide var, at man hele tiden skulle føle, at man var i naturen helle tiden. I 1952-53 bliver den første James Bond bog, Casino Royale, skrevet på Goldeneye, på en Royale skrivemaskine, som var belagt med 18 karat guld. Royale har lavet denne gyldne skrivemaskine i 10 eksemplarer, Ian Fleming sidste bog som han selv skrev var titlen ”Manden med den gyldne pistol”. Inspireret af denne Royale skrivemaskine.
Hvert år i den første uge af januar rejser Ian Fleming fra det kolde regnfulde engelske klima, og til Jamaicas tropiske paradis, hvem kan bearbejde ham det. 2 måneder sener vender han tilbage med et nyt James Bond manuskript til sin udgiver.
Goldeneye var en operation som gik ud på hvordan engelske og amerikanske tropper skulle angribe Spanien, hvis de gik med i krigen på Tyskernes side, eller blev besat af tyskerne. Kommandør Ian Fleming var om ikke hjernen bag, så var han med til at planlæge det, men det skedte aldrig.
Ian Fleming var hjernen bag opretion Mescemeat(Bankekød). Og opretde et vildlederhold.
Der gik ud på at villede tyskerne, om besætelsen af Scilien. Ved at lade en død man drive i land i Spanien.
Goldeneye er i øvrigt det engelske navn for en hvinand.

Bøgerne.
Jeg citer Ian Fleming:
”Jeg satte mig ned ved det røde skrivebord", og på godt og ondt, skrev den første af tolv bestsellere, som har solgt omkring 20 millioner eksemplarer og er blevet oversat til 23 sprog. Jeg skrev hver eneste ved dette skrivebord med jalousierne lukkede, så jeg ikke ville blive distraheret af fuglene og blomsterne og solskinnet udenfor ... Bøgerne handlede om en mand, der hed James Bond ... Ville disse bøger være blevet til noget, hvis jeg ikke havde levet i dette fantastiske vakuum skabt af Jamaica og ferie? jeg tvivler på det. Skriver Ian Fleming. Det er dog kun i nogle af bøgerne –for eksempel Dr. No, Live and let die og The man with the golden gun, at en del af handlingen foregår på Jamaica”.
GoldenEye-filmen kom i 1995 og var nummer 17 i rækken.
Fleming dør i 1964 – kun 55 år gammel, livstræt og alkoholiseret.
Idag er GoldenEye et luksushotel, hvor en enkelt overnatning koster i 23.000 kr i højsæsonen – kun 17.000 kr i lavsæsonen; men så er mad og drikkevarer også inkluderet - dog ikke champagne!

Navnet er James, James Bond.
Det er den tredje tirsdag i januar måned 1952. Ian Fleming har lige konsumeret den sædvanlige morgenmad. Han står ved det åbne vindue, og kikker på nogle af havens fugle. Ian Fleming har i mange år har han været en ivrig ornitolog, men så vidt jeg har kunnet læse, kun på Jamaica. Jeg har læst en bog om Ian Fleming, hvor der ikke stod noget om at Ian Flemings skulle være ornitolog.
Jamaica har ca. 180 fuglearter, her af findes de 26 kun på Jamaica.
Ian Fleming kendte alle fuglene på Jamaica. Så han måtte da havde været meget aktiv ornit.
Han nyder at iagttage dem, især at se kolibrierne, som besøger blomsterne efter nektar. Deres vanvittige fart tiltaler Fleming. En lille grå-grøn kolibri fanger hans opmærksomhed.
Hvad er det for en art? – Måske en ung fugl? Tænker han. De er jo altid umulige at kende.
Fuglebogen bliver fundet frem, den ligger på bordet – Birds of the West Indies. Med et glemmer han alt om kolibrien. Bogens forfatter fanger hans blik – Birds of the West Indies af James Bond – James Bond, hm! Der var navnet på den mest kendte hemmelige agent.
Jeg ønskede et kedelige navn, men et britisk til min agent, og det var James Bond, skriver han meget senere.

Den rigtige James Bond.
James Bond, blev født i Philadelphia 4 januar 1900 , døde i Chestnut Hill Hospital, Philadelphia, februar 14 1989 af kræft.
Bond boede i England i 8 år, og blev uddannet på Harrow og Cambridge , der fik han en Bachelor of Science i 1922 .
Bond arbejdede for Academy of Natural Sciences i Philadelphia fra 1925 . Han blev snart kurator fuglen afdelingen. Han fortsatte med at arbejde for den afdeling indtil kort før sin død.
I hele sin karriere besøgte James Bond 50 caribiske øer, Bond var mest kendt for bogen Fugle på de Vestindiske øer, den bog er gennem årene udkommet i flere udgaver - første gang i 1936 - og igen i 1947, den første udgave med farvetavler. Det et var denne bog, der fik Ian Fleming til at bruge Bond's navn til hans spion helt.
Bogen optræder endda i en James Bond-film. I Die another day er Pierce Brosnan på Cuba og ser bogen på et kontor. Han tager den med sig, spiller ornitolog og narrer alle banditterne.
Bond lavede andre værker, heriblandt flere fågelfauna vi Maine , som han ofte besøgte. Sammen med Ernst Mayr , udgav han i 1943 en videnskabelig afhandling om klassificering af svalerne, der i sin tid vakte stor opmærksomhed.
I 1953 blev Bond gift med Mary Fanning Wickham Porcher Lewis, en digter og forfatter fra Philadelphia.
Da Ian Fleming var begyndt at udgive sine agentbøger, blev den rigtige James Bond opmærksom på sin navnebror. Sammen med sin kone Mary besøgte han derfor uanmeldt og af nysgerrighed GoldenEye. Ian gloede mistænksomt, da vagten kom og sagde, at en eller anden James Bond stod ude ved lågen og ville tale med ham, men familien Bond blev inviteret indenfor. Ian Fleming mente at når han havde opkaldt en spion efter James Bond, kunne Bond så ikke opkalde en ny fugleart efter ham ?
Men James Bond kunne ikke gengælde navngivelsen over for Fleming, da han aldrig fandt en ny fugleart.
James Bond navnet vil leve altid, både blandt fans af film og blandt ornitologer, og ikke mindst den fortumlede vagt der var ved at gå ud af sit gode skin, da James Bond stod og ville ind på GoldenEye. Den vagt havde nok ventet at for nakkedraget, og i sin forskrækkelse, skyndte sig ind til Fleming.

Ian Fleming som naturromantiker.
I James Bond-filmene er der ikke mange naturbeskrivelser, men i Ian bøger er der få beskrivelser af natur og dyr fra Jamaica.
Ian Fleming skriver, at Bond krydsede øens Blå Bjerge, Bonds passager på bilturen, kaptajn Quarrel,beskriver for Bond længden af kolibriens tunge, og hvordan krokodillen bærer sit afkom i munden.
I bogen Lev og lad dø, skriver Ian: ”Som hængende ædelstenspenduler var to kolibrier i gang med deres sidste runde til den blomstrende hibiskus”. Trochilus scitulus – doktorfuglen, som den kaldes pga. sin sorte dragt og lange sorte halefjer, der svinger rundt når doktorfuglen flyver.
Jo! Naturromantik, var Fleming, noget anden stil end, man skulle forvente i af den hårdslående agentlitteratur.
Det viser, at Ian Fleming – bag spionen, revolveren og butterflyen - var en stor naturelsker, og især en dygtig fugleiagttager.

Kolibrier.
Kolibrier findes kun i Nord, mellem og Syd Amerika – men hele vejen fra fra Ildlandet i syd til Alaska i nord. Der er 328 arter, og de lever alle af blomster nektar og insekter. På de caribiske Øer er der i alt 17 arter af kolibrier.
Verdens mindste kolibri findes på Cuba, den vejer knap 2 gram, hvis man fik denne kolibri til at lande på ens hånd ville man nærmest ikke kunne mærke den.
Som flyver med højfart fra blomst til blomst. Den er en fugl, naturligvis, men opfører sig som et insekt, ved at leve af nektar og vimse rundt som et insekt.
Jamaica har fire kolibri-arter: Jamaica Mango, Den røde og Den Sortnæbbede Doktorfugl og endelig Vervain-kolibrien – Verdens næstmindste kolibri.



James Bond-linjen.
Vestindisk øer, omfatter Bahamas-øerne og De store og De små Antiller.
Syd for De små Antiller ligger Trinidad og Tobago.
I 1933 lavede James Bond teorien om, at de fleste vestindiske fugle genetisk tilhørte Nordamerika, undtagen i Trinidad og Tobago.
Selvom Trinidad og Tobago er tæt ved Venezuelas kyst, høre de til de caribiske øer, fordi de ligger i det caribiske Hav, men de 2 øers fugleliv er sydamerikansk.
Men resten af vestindiske øer er fuglene derimod er mere beslægtet med den nordamerikanske fugle fauna. James Bond skrev derfor, at der var en slags biologisk–geografisk grænse mellem Sydamerika, Trinidad og Tobago på den ene side og De vestindiske Øer på den anden side.
Selvom afstanden mellem Tobago og den nænmeste vestindiske ø Grenada, er lille, så blandes faunaerne forbløffende nok kun i meget ringe grad.
James Bond's teori blev først anerkendt i en bog der heder: "Island biologi", blev begrebet Bond's Line blev brugt første gang om den biologisk–geografisk grænse mellem Trinidad, Tobago, 37 år efter Bond lavede teorien, men den blev anekendt imens han levede.
En række fuglearter i Caribien, er/var i fare for at uddø, men Bond har nåde i sine feltstudier, at se de 170 af de 174, fugle som er set i Caribien før.

Anmeldelse af Maxpeditions M1 Waistpack.

M1 Waistpack er en af de mest populære små tasker i Maxpedition store række af waistpacks.

M1 er 15cm lang og 11cm bred og ca 8-10cm dyb.

Hovedrummet, er sikret ved to store YKK lynlåse, inde i rummet er der 2 lommer, 1 på hver side. Dette rum er meget rummeligt, det er utroligt hvad man kan proppe ned i denne M-1 waistpack.
Det ydre rum, er synligt mindre, og er lidt mere interessant. Det har har et tilbageholdelse system, der kan justeres med noget elastisk snor, det er fastgjort ved en snorelås. Idéen er at skabe en harmonika, som åbner mulighed at man fastholder løse ting i rummet og at man kan udvide rumme, så dan at rummet bliver større, hvis det kræves. I denne lomme er der en større lomme inderst, og en lidt mindre lomme, og yderst er en meget stram lomme. Alt det man kommer i kan så strammes med den elastiksnor som sider på højre side. ud over det er der en flab som kan lukkes med både velcro og spænde, personligt har jeg kommet lops velcro på velcro delen, så den ikke larmer så meget. Den larmer ekstrem.
Velcro på undersiden af klappen, er lidt unødvendigt. Men så man da et valg.
En på ydersiden af klappen, der er en lynlås rum, her kan du gemme nogle mønter, eller måske en 50 kr. seddel.

Det er nok den mest unødvendige ting på denne taske.
M1 har flere fastgørings muligheder, M-1 har et bæltetrope, der kan tage bælter på op til en 7,5 cm. eller der kan bruges Maliceklips eller tac-slips, til at sætte din M1 på en andet molle,
Her er hvad man kan bruge M1 til, den giver dig mulighed for at bære dine vigtige redskaber rundt med dig, hvis du ikke foretrækker at slæbe en større taske rundt overalt.

Et multi-værktøj, ID dokumenter, lommelygte, ekstra batterier, mobiltelefon, kuglepen, notesbog, lille lommelygte, og/eller stor lommelygte, og et par andre ting. Ellers hvad man ellers har i sin taske.
M1 er bygget i Maxpedition sædvanlige gode kvalitet og standard, som kendetegner Maxpedition, M1, kan som alle Maxpedition produkter, fås i almindelig sort, oliven og khaki.
Denne lille waistpack er overraskende nyttig. Materialer og håndværk er lige så fremragende som de funktioner den har. Denne M-1 waistpack, har kun en fejl, at den har en lynlås forpå, den kan ikke bruges til noget. Denne M-1 waistpacker en vinder.

Personligt køber jeh dem i USA, så for du dem til 1/3 del af prisen af hvad du skal give i DK. Selv om du skal betale afgifter og porto.

Bjønen.

Hvad gør bjørnen, hvis den ikke ved hvad klokken er?
Den går ind i urskoven.

DNA ændre fuglenes systematik drastisk.

I disse tider ændre DNA fuglenes systematik drastisk. Mandag den 15. aug. 2011, læste jeg i en avis om noget der virkelig vil ryste fugleverden. I disse tider er den nye fuglebog forældet inden den bliver købt. I de gode gamle dage blev fuglene sat i system efter udsende og adfærd, men så kom DNA'en, som det ultimative bevis, med deres kæder af DNA strenge. Noget der er lige så stor som Darwins ”Arternes oprindelse”.

Der var mange anekendte Universiteter, som har udtalt at de ikke vil lave om på fuglenes systematik, uanset hvad DNA'en finder ud af.

Vi stå med en skandale lig de problemer med anekendelse af Darwins ”Arternes oprindelse”, der udkom i 1859, den handler i grove træk om selektion i stedet for guds værk. Hvad der selvfølgelig gav, sure miner blandt de regiøse meningsdaner, og gør den dag i dag, velkommen til 2011.

Jeg er den fødte Darwinist, man kan kalde det min region, men Darwinismen er inu engang under angreb, nu ikke bare fra regiøse fanatiker, men nu også fra DNA'en.

Racer er blevet til selvstændige arter og arter til racer, og nogle få er blevet til helt nye arter.

SAMMENLIGNDE SYSTAMATIK er helt klart ved at uddø som metode.

Tilbage til mandag den 15. aug. 2011, DNA bomben faldt. I denne avis artikel stod der at falke ikke var rovfugle, men nært beslægtet med papegøjer.

Hvad jeg især havde obset ved aftenfalk, når den sider på en pæl.

Indtil nu har jeg været Darwinist, men er nu gået over til DNAismen.

Jeg vil have besvær med at se en vandrefalk, jage på Bygholm enge, og tænke der flyver en papegøje lignede fugl.

Min nyeste rovfuglebog, vil den ikke have falke med, for de falkene er blevet til semi papegøjer?

SAMMENLIGNDE SYSTAMATIK er helt klart ved at uddø som metode, men det går da en rum tid før de har taget alle de DNA test der skal til før vi kan værre sikker på ”Arternes oprindelse”.

En vits om fugle træk.

På fugle trækket syd på da en af fuglene spurgte den der fløj ved siden af, "hvorfor flyver vi altid efter den idiot der flyver forreste"? aner det ikke, svarede den anden, men det er, vil ham der har kortet.

Hvorfor kikker jeg på fugle.

Enhver, der har en hobby, bliver før eller siden udsat for forespørgsel som: hvorfor kigger du på fugle? Mit bekneb startede da en knægt på ca. 12 år spurgte mig hvorfor jeg kiggede på fugle, (2004, efter at have kigget fugle 18 år)det kunne jeg ikke svare på, pinligt, han spurgte også om man skulle have grønt tøj for at kigge på fugle, der var da noget jeg kunne svare på, og svaret var nej. 3 spørgsmål, hvorfor havde jeg kun grønt tøj på, det kunne jeg også svare på fordi at grønt er min ynglingesfarve. Man kunne høre at det var noget han havde hørt der hjemme.

Her er et forsøg på at fortælle ikke fuglekikkere, lidt om min glæde ved at kigge på, på fugle. Efter mødet med den dreng skreg det virkeligt slemt i de små grå, de rodede rundt sådan at jeg blev nødt til at skrive mig ud af det. Et andet spørgsmål er Hvad for du ud af det? I De fleste tilfælde er det vanskeligt at give et fornuftigt svar, for det er som regel sådan, at ens fritids yndlingsbeskæftigelse er den vanskeligste at forklare.

For at tage et eks. Tænk på din ynglingsrat, og spørg dig selv om hvorfor du kan lide den, lad være med bruge den med din more lavede den rat; man vil næppe kunne finde noget andet svar end, at man kan lide smagen. Glæden ved at interessere sig for fugle er at samme skuffe: man kan lide smagen af at kigge fugle, men man ved ikke rigtigt hvorfor?

Ordet samling er nok det ord der kommer tættest på min interesse for fugle, hvis jeg kun skal bruge et ord. Samlinger har eller har alle haft, især som børn, min samle manier er følgende vragdele fra nedstyrtede fly fra anden verdenskrig, danske fuglebøger, bøger om dinoer, bøger om fly fra Wv2, En af årsagerne til jeg kigger, har jeg blidt mig selv ind, er min fascination af det at kunne flyve, flyve hvorhen man ville, kunne det være fedt eller hvad.

At se musvågen, svæve rundt uden at slå med vingerne, skrue sig op og op, så langt op at man næsten ikke kan se den, fedt. At se skråben (en havfugl) ride, surfe på vinden, uden så meget som at slå med vinger en eneste gang, og straks se jeg billeder. Det kunne være fedt at være en skråbe åååå at være en skråbe. Eller at tage syd på, til varmer himmelstrøg, eller at se vandrefalken (min ynglings fugl, som i nok vil finde ud af hvis i læser vider på denne blog) jage med 120 km/t 0g 1000´vis af ænder hvor af mage ande arter er meget støre end den vandrefalken selv, i panik flyver til alle sider, flot syn, ka få hjertte æ ring, hvorfor øøøøøøøøbubu godt spørgsmål. total fascination af vandrefalken, må være det der kommer nærmest.

Jeg starter med begyndelsen. Alt hvad der flyver.

jeg kan huske har der været noget med mig og det der flyve, så det at begynde at interesser sig for noget der kan flyve var der nok ikke så langt til, og det nemmeste at se der flyver er fugle, det med at kigge på fugle har altid vakt min sanser, kigger op på den blå himmel og ønsket at jeg kunne flyve med. HUMMMME suk. Flyve væk fra alle problemerne. Dem er der mange af.

Ramt af en gal fugl.

Hvorfor jeg kikker på fugle, det er vandrefalkens skyld, de stakkels rovfugle skal have skyld for meget. Året var 1985 på den daværende Biologiefterskole. Vi skulle selv ligge hvos skema, mit første forslag kom tilbage, der mangler 2 timer. DER VAR DET 4 timers fuglekursus, tilbage med listen og den blev godtaget, og der var kimen lagt til en dejlig fugle interesse. Vi skule på den første Biofugletur til Vejlerne, Vandrefalk, og den gang sås den ikke så tit som nu. Og så til Hanstholm Havn, hvor der var en kjove der jagede en splitterne for at få den fisk ternen havde i næbet. Kjove der jagende splitterne og vandrefalken, så var jeg ramt, på min første fugletur, så ramt at jeg stortset har været på en stor fugletur lige siden.